dirigent tekst

 dirigent bagfra

ER DU VORES NYE DIRIGENT?

 

Da vores nuværende dirigent desværre forlader byen til sommer, søger Arion-koret ny dirigent fra august 2026. Vi ser gerne en lettere glidende overgang indtil da, alt efter den nye dirigents ønsker og muligheder.

Hvem er vi?
Arion-koret er et herrekor på ca. 30 aktive sangere, fordelt på to tenorstemmer og to basstemmer. Koret synger primært sange fra det klassiske repertoire samt arrangementer af højskolesange og diverse sange fra den danske sangskat. Vi synger primært a cappella og 4-stemmigt, men synger også enkelte satser med klaver og 2 eller 3 stemmer, hvor det passer sig. Koret øver hver tirsdag kl. 19:30-21:30 i sit eget hus i Risskov.

Hvem er du?
Vi søger en dirigent der har en relevant baggrund, enten uddannelse og/eller erfaring. Vi forventer at du både kan slå et slagskema, men også besidder gode færdigheder på klaveret, til at støtte stemmerne under korprøverne og indstudering. Du skal kunne lede koret i samarbejde med kunstnerisk udvalg og føre koret trygt og sikkert gennem både korprøver og koncerter.

Arion-koret har et rigt socialt liv, som vi gerne ser at dirigenten deltager i.

Løn efter aftale.
For yderligere information, se arion-koret.dk.

Har du spørgsmål, kan du kontakte korets nuværende dirigent, Josuè Blanco (josublanco4@gmail.com) eller korets formand, Hans Peder Graversen (formand@arion-koret.dk), hvortil ansøgninger også skal sendes.

Ansøgninger vil blive vurderet løbende. 

Arion-koret i Risskov kirke, december 2024 
Fra korets julekoncert i Risskov kirke 2024. 

 

Arion-koret er et herrekor med ca. 30 medlemmer. De fleste er garvede amatører, men korets medlemmer tæller også flere med professionel musikalsk baggrund. Så vi stræber efter et højt musikalsk niveau. Ved vore koncerter synger vi hovedsageligt firestemmigt og oftest a capella.

På denne hjemmeside kan du læse mere om hvem vi er og hvad vi laver (se under Fakta og Præsentation), og hvis du har lyst til at være med, kan du blive orienteret under Vil du med i koret.

Er du/I interesseret i kontakt for at høre nærmere om et engagement med koret, så se under Bookning af koret.

Hvis du gerne vil høre os, så følg med her på hjemmesiden. Vil du vide mere, så meld dig blot som Arions Venner.

Korets lokaler udlejes til Selskaber. til mindesammenkomster efter begravelse/bisættelse og til møder eller seminar. Se nærmere på husets hjemmeside.

Koret fotograferet ved foran Arions Hus den 21. juni 2022

Klik på afspil (trekanten) for at høre koret i en klassisk korsang.

________Besøgende________

191347
I dagI dag34
I gårI går61
Denne ugeDenne uge38
Denne månedDenne måned967
US
Brugere logget ind nu 1
Gæster nu 303
Registerede brugere 590
Online nu:
Niels Henrik Jørgensen