Jeg er anmodet om at beskrive korets relationer til vort afdøde hædersmedlem, tidligere borgmester og indenrigsminister, Thorkild Simonsen.

 

Jeg kunne benytte mig af den korte version af forløbet, og fortælle, at Herrekoret ARION i 1993, i forbindelse med korets 100 års jubilæumskoncert i Musikhuset – som tak for borgmesterens velvilje med hensyn til et protektorat for koret og for koncerten – efterfølgende udnævnte ham til ”hædersmedlem” af Herrekoret ARION.

Men det er formentlig ikke helt det, som var tanken bag henvendelsen. Men det er noget af en opgave, ikke mindst, fordi relationerne har strakt sig over 30 år. Men som man altså – i forbindelse med anmodningen – i kraft af mit lange medlemskab, snart 42 år – mine optegnelser, og en rimelig god hukommelse – mener – at jeg er i stand til at beskrive.

 

Jeg var sekretær i bestyrelsen i jubilæumsåret, og i tiden op til jubilæumsarrangementet, hvor hele arrangementet tog form. Vi var ret tidligt i forløbet blevet enige om, at koncerten selvfølgelig skulle afholdes i det nyopførte, overdådige Musikhus. Intet mindre kunne gøre det. Som ekstra reklame for arrangementet, og vel også i stolthed over ”sit” Musikhus, viste Thorkild sin velvilje for arrangementet, og indvilligede i at stå for arrangementet som protektor. Samtidig skrev han et forord til programmet. Naturligvis, blev han også inviteret til den efterfølgende reception i Huset, hvor undertegnede, blandt meget andet, havde arrangeret en udstilling med fotografier m.v., som redegjorde for korets historie. Det righoldige materiale var monteret på løse udstillingsvægge, anbragt i zig-zag ned gennem lokalet. Og jeg vælger at beskrive forløbet, ved at gengive min omtale fra ARION-bogen:

 

”Receptionen startede klokken 12. Blandt de første gæster var borgmester Thorkild Simonsen, som efter at have dvælet en stund ved udstilingen, (et foto af ham selv vakte særlig interesse) og i sin efterfølgende lykønskningstale forkyndte, at ARION absolut burde have en plads i den: ”Aarhus Bys Historie” som Byhistorisk Udvalg var ved at skrive. Borgmesteren hyldede koret for de mange sanglige oplevelser i årenes løb, og for dets stabilitet, ligesom han glædede sig over, at han og ARIONs stifter, Frantz Grouleff, havde noget tilfælles, idet de begge var malere af profession.”

 

Borgmesteren viste sig at være yderst ”fremsynet”. I omtalte storværk om Aarhus, i bind 3, under omtalen af korsangen, står anført følgende: ”I tidens løb blev der stiftet (og nedlagt) adskillige kor. Der var f.eks. håndværkerfagenes kor, bl.a. Malernes Sangkor, der blev stiftet 1912. Af andre kor med lang levetid kan i flæng nævnes Brage fra 1873 og Septimens Damekor fra 1926.

Et af de meget stabile var ligeledes herrekoret ARION, der blev stiftet 1893 af nogle sangglade håndværksmestre, der hermed etablerede en fortsættelse af Århus Håndværkerforenings Sangkor. Som eksempel på korets repertoire kan refereres programmer fra ARIONs virksomhed. En søndag aften i november 1896 sang koret 12 numre på hotel Dagmar. Den danske guldalder var repræsenteret ved Weyses: Der er et land. Det øvrige Norden var rigt repræsenteret: F. Pacius’ Suomis sång. Lindblads Sångfoglarne m.m. Og så var der indlagt lidt klaver og violin, når stemmerne skulle hvile. Instrumenterne spillede Lanners Schønbrunner Waltz, der ved en for sammenhængen uhyggelig trykfejl i programmet fremtrådte som Schønbrummer Waltz. En noget mere seriøs opgave påtog koret sig ved sin medvirken til Parsifal-opførelsen i Domkirken i november 1910. Til de mere lysstige sager hørte naturligvis Gluntarne og Bellmann.” - Sådan!

Det var så alt om korsangen, idet man derefter går over til at beskrive besættelsestidens alsang. Om borgmesteren har haft en finger med i spillet vides ikke, men af følgende kan man godt få den tanke. I alle tilfælde, udgør teksten et direkte citat fra jubilæumsbogen.

 

Selvfølgelig skulle Thorkild have en ordentlig tak for sin velvilje over for koret og for sin medvirken til fødselsdagsarrangementets vellykkede forløb. Han fik derfor en invitation til korets traditionelle torskegilde i januar, og det blev samtidig besluttet, at man skulle forsøge på en eller anden måde, at foranledige, at han fik en særlig tilknytning til koret. Og en udnævnelse af en eller anden slags blev diskuteret. Æresmedlemstitlen blev foreslået, men en sådan udnævnelse forudsatte, at han var medlem af koret. Men hædres skulle han, og titlen ”hædersmedlem” blev opfundet. Der blev kreeret et bevis på udnævnelsen, hvortil mit tidligere kreerede æresmedlemsbevis udgjorde forlægget, og Thorkild fik overakt beviset og hædret på alle måder, både med taler og Hurraer, som en sådan udnævnelse selvfølgelig fordrede.

I de dage, var der altid inviteret et antal sangere fra det nu, desværre nedlagte venskabskor: ”Männergesangverein Arion Goslar”, og som sædvanlig, blev det et gevaldigt gilde, med alt, som nu hører med til denne festlighed. De tyske gæster var yderst imponerede over vor borgmesters gemytlighed og måske nok så meget over det ganske særlige samvær, mellem et sangkor, og så byens borgmester, som de absolut ikke kunne forestille sig kunne finde sted i de hjemlige egne, og efterfølgende udtrykte de deres store benovelse herfor.

Gæstebuddet fik ganske uventede følger. Det var allerede vedtaget, at koret, i 1996, skulle på besøg i Goslar, til den såkaldte ”Himmelfartsvanderung”, som altid fandt sted i forbindelse med Kristi Himmelfartsdag, og samtidig med modtagelsen af den officielle invitation, fik Thorkild med frue en tilsvarende invitation.

Goslar stod på en eller anden måde ægteparret nær, og det kom frem, at netop Goslar, var det første sted de besøgte, da man efter krigen, atter begyndte at rejse udenlands. Invitationen, og et gensyn med de smukke egne blev derfor modtaget med stor fornøjelse, og til alle parters glæde.

 

Resultatet blev, at man den 16. maj 1996, i Aarhus Stiftstidende kunne læse følgende:

”Borgmesteren til sangertræf i Goslar. Herrekoret Arion og vokalgruppen ”Harperne” på venskabsbesøg.

 

Den tyske by Goslar kommer til at klinge af sang i den kommende weekend, når det 103-årige århusianske sangkor Arion forstærket med kvinde-vokalgruppen ”Harperne” drager af sted til sangertræf med venskabskoret i Goslar.

 

En fornem gave.

 

I alt 65 sangere under ledelse af dirigenterne Jørn Fredbøg og Marianne Villadsen er med på turen, og som gæst er borgmester Thorkild Simonsen (og frue) som skal modtages sammen med sangerne på rådhuset af Frau oberbürgermeisterin Latteman-Meyer og udveksle sange, taler og gaver.

Som gave har Arion bl.a. en fornem bog, som koret netop har udsendt i forbindelse med 100 års jubilæet for tre år siden. …. Et fornemt værk udgivet på eget tryk, som kan rekvireres for kr. 198,00.

 

For tre år siden var Goslar-koret deltager i jubilæumsfestlighederne i Århus”.

 

Turen gennemførtes som planlagt, og borgmesterparret hyggede sig tilsyneladende sammen med os andre. Og det tager jo trods alt et stykke tid at køre fra Aarhus til Goslar, i bus, så flere samtaler med gæsterne gennemførtes. Enkelte af de unge damer gav også deres besyv med.

Selve gallafesten gennemførtes i en form for skov-restaurant, og der var livlig underholdning både med sang og anden form for musik, ja endog med træfældning og piskesmæld, forestået af vort senere tyske æresmedlem, jodlespecialisten, den digre Hans von Hoff. Der var taler begge veje, og formand Bent Møller påtog sig jobbet som simultantolk for vor borgmester, både ved festen, og i forbindelse med mødet på det gamle rådhus. Der blev overrakt gaver begge veje, herunder den omtalte jubilæumsbog, og vort hædersmedlem fik tillige tildelt et eksemplar, som han med stor interesse studerede ivrigt under en del af arrangementet. Efterfølgende berettede fruen, at han var voldsomt interesseret i alle former for lokalhistorie, og at han glædede sig til at nærlæse værket i pinsedagene.

 

Desværre kom hele arrangementet til at fremstå i et meget vemodigt skær. I besøget indgik også et planlagt besøg på kirkegården, hvor de to kor, med en sang, skulle mindes venskabskorets mangeårige dirigent, Götz Zeidler, der var afgået ved døden kort tid forinden. Desværre blev mindestunden i langt højere grad præget af, at korets prægtige 1. tenor, Peter Andersen, dagen forinden, var faldet om med et hjertestop – på hotelgangen – så at sige i mine arme. Og flere af os havde forgæves forsøgt os med hjertemassage.

 

I de kommende år, var Thorkild Simonsen nærmest fast gæst ved vore torskegilder, og han var meget stolt over, at han kun i ganske få situationer havde været nødt til at sende afbud. Han var altid god for en lille tale, hvor han som regel koketterede med, at han absolut ikke kunne synge, men at han altså var hædersmedlem i et herrekor. ARIONs stabilitet bl.a. med fortsat tilgang af nye medlemmer blev altid fremhævet, idet han samtidig bemærkede, at de fleste af byens andre sangkor havde været nødsaget til at dreje nøglen om. Også malernes sangkor.

Han berettede på munter vis om sine besøg i Kina, og ved et af gilderne medbragte han en flaske risbrændevin, som han ivrigt reklamerede for. Han ville nødig have flasken med hjem igen. Han kunne ikke fordrage indholdet. Det var også i forbindelse med et torskegilde, at han – længe før det blev omtalt i lokalpressen – berettede, om en ganske særlig oppasser, han havde haft i forbindelse med sit besøg i Skt. Petersborg nogle år tidligere, hans navn var Putin, og han havde behandlet ham upåklageligt. Og han omtalte det nu flere gange offentliggjorte fotografi, som han naturligvis stadig gemte på.

Hvad torskegilder angår, kan jeg ikke undgå at omtale et ganske særligt torskegilde. Det løb af stablen i hans borgmestertid. Hele Århus led under en langvarig strejke. Byens skraldemænd nægtede at udføre deres yderst vigtige job. Og alle andeskrogene ventede på bunden af skraldespandene.

Thorkild mødte denne gang ikke op som vi andre, og efter nogen tids nølen indledte koret festlighederne. Pludselig mødte han alligevel op, undskyldte forsinkelsen, og meddelte, at han søgte tilflugt i ARIONs Hus, for her kunne han få lov til at være i fred for journalisterne. Andre taler fulgte, og festlighederne toppede, da korets toastmaster, Børge Taustrup, gav ham prædikatet, ”en skraldgod borgmester”. Og det var han. Hele vejen rundt. Tilmed den bedste.

 

Ved korets næste stort opsatte koncert i Musikhuset, afholdt i 1999, til fordel for en gruppe hjemløse børn i Vilnius, som sammen fristede skæbnen i et usselt nedlagt fængsel, med store huller i taget, afholdt med det tvetydige navn: ”Musik Til Tag”, og hvor de optrædende kunstnere optrådte per honneur, påtog Thorkild Simonsen sig atter hvervet som protektor. Som bekendt gav koncerten et klækkeligt overskud og børnenes vilkår, blev på ganske kort tid forbedret væsentligt, og rørende takkebreve og børnetegninger tilgik efterfølgende koret, og bekræftede successen.

 

I årenes løb påtog Thorkild sig også af og til rollen som en slags protegé for koret. Han sørgede blandt andet for, at ARION igen fik overdraget hvervet med sanglig underholdning ved Aarhus Haandværkerforenings fester i rådhushallen for de nyudnævnte svende, som tidligere, i en lang årrække, havde været et fast arrangement, ligesom han også – så vidt jeg erindrer – var en slags mellemmand ved enkelte arrangementer med Den Gamle by.

Ganske særligt husker jeg, da vi optrådte i Simonsens Have for tiende gang, altså var det en slags jubilæum, hvor der allerede året før – fra museets side – var lagt op til, at det skulle være et ganske særligt arrangement, og hvor han – som den eneste – i sin pinsetale, bemærkede ”jubilæet” og omtalte vort gamle kor med rosende bemærkninger og superlativer. Æret være Thorkild Simonsens minde.

 

For fuldstændighedens skyld: vort hædersmedlem Thorkild Simonsen bisættes fra Domkirken torsdag den 15. september kl. 13.00.

Ole’