Angiv venligst e-mailadressen der er tilknyttet din brugerkonto. Dit brugernavn vil blive e-mailet til e-mailadressen på fil.

Koret er lukket ned

På grund af Corona krisen er alle korets aktiviteter - koncerter, åbent hus og øveaftener  - aflyst foreløbigt til den 21. april.

 

 

Stillings-opslag

Vil du dirigere Ario1.jpg

Vi er et af landets ældste kor med mere end 127 år på bagen – et herrekor, der elsker at synge. Cirka 40 aktive sangerbrødre, og med et bredt repertoire – mange af sangene arrangeret af korets medlemmer.

Vi øver to timer hver tirsdag fra 19:30 til 21:30 suppleret med megen social aktivitet, som foregår i korets eget hus i Risskov i det nordlige Aarhus. Dog holder vi fri i skoleferierne, så det bliver omkring 40 øvegange på et år. Ud over en 3-4 julekoncerter har vi typisk 2-3 andre koncerter om året. Cirka hvert andet år arrangerer vi en kor-rejse – med koner – hvor vi giver et par koncerter.

Vi søger en ny dirigent til tiltrædelse hurtigst muligt, en dirigent som kan videreføre det hidtidige dygtige arbejde fra tidligere dirigenter. Vi forventer at du med dit virke vil sørge for gode koncerter: sammen med Kunstnerisk Udvalg at udvælge og indstudere et repertoire som passer til koret og som kan glæde publikum og som kan tiltrække nye sangere. Du skal kunne indøve og dirigere på en overbevisende måde og derved få det bedste frem i koret.

Du kan få koret til at vokse og udvikles og skabe energi og gejst. Og du skal være en naturlig leder for koret, som har autoritet men naturligvis også arbejder sammen med korets sangere.

Arion-koret har en velfungerende bestyrelse, som tager sig af en lang række praktiske forhold. Det kunstneriske er overladt til Kunstnerisk Udvalg, hvor dirigenten er et fremtrædende medlem. Og ikke mindst – vi har mange dejlige fester, som Festudvalget arrangerer.

Ansættelse og lønaftale sker med FO Aarhus.

Ansøgning sendes til korets formand Harry Hansen på adressen formand@arion-koret.dk. Formanden kan også kontaktes telefonisk på tlf. 6172 2431 for spørgsmål og nærmere information.

Ansøgninger vil blive vurderet løbende.

 

Velkommen til Arion-koret

Arion-koret er et herrekor med ca. 40 medlemmer. De fleste er garvede amatører, men korets medlemmer tæller også flere med professionel musikalsk baggrund. Så vi stræber efter et højt musikalsk niveau. Ved vore koncerter synger vi hovedsageligt firestemmigt og oftest a capella.

På denne hjemmeside kan du læse mere om hvem vi er og hvad vi laver (se under Fakta og Præsentation), og hvis du har lyst til at være med, kan du blive orienteret under Vil du med i koret.

Er du/I interesseret i kontakt for at høre nærmere om et engagement med koret, så se under Bookning af koret.

Hvis du gerne vil høre os, så følg med her på hjemmesiden. Vil du vide mere, så meld dig blot som Arions Venner.

Korets lokaler udlejes til festlige sammenkomster og lignende. Se nærmere på husets hjemmeside.

Arion-koret dec 2019Koret fotograferet ved julekoncerten 11. december 2019 i Skt. Johanneskirken

Klik på afspil (trekanten) for at høre koret i en klassisk korsang.